NSAH tilbyder rådgivning, coaching, workshops og kurser baseret på metoder som fremmer kreativitet. Vi har fokus på det legende og opfindsomme som er så afgørende for blomstring og fortløbende trivsel. Vi arbejder i krydsfeltet mellem expressive arts therapy, storytelling og dannelsessamtaler.
Expressive Arts Therapy
Expressive Arts Therapy adskiller sig fra almindelig samtaleterapi ved at her indgår forskellige kunstarter i arbejdet med deltagernes ønsker og forestillinger. Denne terapiform bidrager til at få øje på såvel udfordringer som egne ressourcer, styrker og visioner. Expressive Arts Therapy er funderet i filosofi, antropologi, psykologi og performative kunstarter. Den henter inspiration fra oprindelige kulturers måde at anskue kriser, transformation og menneskelig velfærd på. I indianerkulturer blev dans, sang og ritualer brugt når mennesker skulle indgå i nye livskapitler. I afrikanske stammer indgik overgangsriten som et væsentligt element fra barn til voksen, her ligger nøglen til velbefindende i sang, gruppedans og leg. I Expressive Arts Therapy anskues udfordrende overgange på en måde som afdramatiserer disse tilstande som værende en del af livet.
NSAH er funderet I uddannelse fra the European Graduate School i Saas-Fee, Schweiz, hvor Expressive Arts Therapy udbydes som en akademisk kandidatuddannelse - M.A. in Expressive Arts Therapy with a Minor in Psychology.
Storytelling
Storytelling er en måde at videreformidle information på ved hjælp af virkemidler som ord, billeder, lyde og udsmykning. Improvisation er ligeledes et centralt element i fortællekunsten. Karen Blixen var den første dansker, der kaldte sig storyteller. Vi bruger storytelling i personlig udvikling og som en tilgang til at skabe fællesskab og mental sundhed i organisationer og mellem mennesker. Her er storytelling et kraftfuldt redskab, der kan skabe mening og retning, forløse innovation og styrke fællesskaber og relationer. Vores tilgang til storytelling bygger på et tæt samarbejde med den amerikanske professor i storytelling David Boje samt samarbejde med skønlitterære danske forfattere.
.
Dannelsessamtaler
I modsætning til anden coaching foregår dannelsessamtalen på et alment menneskelig og filosofisk plan. Dannelsessamtalen henter inspiration fra antikkens Protreptik, et klassisk græsk dialogkoncept, hvis formål er at vende (protrepo) den enkelte mod sine egne grundholdninger, basisværdier og væremåde. Det er en besindelses-praksis, hvor den enkelte konfronteres med, hvad han/hun vil med sit liv som leder og som menneske. Dannelsessamtalen hjælper til at forankre væsentlige værdier og begreber i moderne lederskab, skaber et ståsted, som professor Svend Brinkmann siger, der giver eksistentiel styrke og hjælper med at navigere i en foranderlig og kompleks verden. Dannelsessamtalen kan både benyttes af den enkelte som eksistentiel selvrefleksion, og som en dialogform, der åbner for fælles refleksion om basisværdier i en organisation og endelig i kreative og innovative processer, som en måde at udvide perspektiver og handlemuligheder på.
Stifter Jen s Larsen underviser i dannelsessamtaler på Master of Public Governance på Aalborg Universitet og arrangerer vandreture til Dolomitterne og Pyrenæerne med omdrejningspunkt i dannelsessamtalen.